Fjenneslevgaard

Go to content

Main menu:

Velkommen til Fjenneslevgaard

Fjenneslevgaard står der øverst på ejendommen ud mod Ingerslevsgade, deraf navnet på gården. Gårdsaneringen, som blev sat i værk i 1998 / 1999, åbnede op for et gårdmiljø, hvor børn og voksne kan trives i et samspil med de andre beboere og den smukke beplantning. En forudsætning for, at vi kan have glæde af gården i fremtiden, er at vi alle medvirker til, at gården og dens beplantning ikke lider overlast, men bliver plejet med omhu af folk med de rigtige kompetencer og uddannelser. Til det brug har gårdrydningskontoret i kommunen udarbejdet en fyldestgørende driftsvejledning. (se herunder).

Her på hjemmesiden kan du finde relevante oplysninger omkring bestyrelsens arbejde, vedtægter, generalforsamlinger, referater og affaldshåndtering osv., ja alt hvad der vedrører vores grønne gård.
Under knappen Administration i menuen i venstre side finder du bestyrelsesmedlemmerne samt alle relevante samarbejdspartnere for Fjenneslevgaard med navn, adresse, mail og tlf. nummer.

God fornøjelse !


Se driftsvejledningen for Fjenneslevgaard her


Katte og hunde i gården / Tis og lort i sandkassen

Kære dyreejere
Hunde og katte er søde og rare at have omkring sig og i sit hjem. Det er der stor forståelse for her i gården.

Her er dog også en masse små børn som leger i buske og sandkasser. Sommetider leger de også med katteafføring, som de finder i bede og sandkasser, og det kan potentielt set gøre dem rigtig syge. Og det er ulækkert.

Så vær nu sød at overholde forbuddet mod at have dyr i gården, og luft dem på Boulevarden eller et andet sted. Dyr er søde, men der er enighed om at de ikke er tilladt her i gården.





 
Back to content | Back to main menu